Beijings fornemmelse for Biden
Mange kinesere er glade for at slippe af med Donald Trump, men der er også stor bekymring for, at USA’s nye præsident Joe Biden vil forsøge at samle en fælles demokratisk front mod Kina.
Man skulle umiddelbart tro, at der var vild jubel i Kina over, at Donald Trump har tabt præsidentvalget, og at der nu er håb om et bedre forhold mellem USA og Kina. Men så enkelt er det ikke.
Godt nok indledte Donald Trump i 2018 en handelskrig med Kina, som har resulteret i stor usikkerhed for mange kinesiske virksomheder og lagt en dæmper på deres globale ekspansionsplaner. Men han har også med sin America First-politik givet Kina nye muligheder på den globale scene.
Hver eneste gang Donald Trump har meldt USA ud af en international organisation eller aftale, har Kina forsøgt at udfylde pladsen og træde i karakter som en ansvarlig stormagt. For eksempel fremstår Kina, der står for 26 pct. af verdens samlede CO2-udledning, næsten som en klimahelt sammenlignet med USA, der har trukket sig ud af Paris-aftalen.
Der er også mange kinesere, som har været glade for, at Donald Trump har forsøgt at presse Kina i en mere liberal retning. Det er især private erhvervsdrivende, som er trætte af, at staten fylder så meget i Kinas økonomi og ønsker, at markedskræfterne skal spille en større rolle. Men handelskrigen har endnu haft meget begrænset effekt på Kinas statskapitalistiske struktur.
Når den kinesiske regering ikke jubler over Joe Biden, så skyldes det i høj grad en bekymring for, at den nye præsident vil forsøge at samle en demokratisk alliance med EU, Storbritannien og evt. Japan og Australien for at lægge presse på Kina.
Det har han nemlig truet med i valgkampen, hvor de to kandidater har konkurreret om at være mest Kina-kritiske. Joe Biden har ligefrem kaldt Kinas leder Xi Jinping for en skurk og betegnet det, der foregår i Xinjiang-provinsen i det vestlige Kina for folkemord.
Joe Biden og Xi Jinping kender hinanden i forvejen, for de var vicepræsidenter i den samme periode. Faktisk mødtes de hele otte gange på 18 måneder, da det stod klart, at Xi Jinping var kørt i stilling til at blive generalsekretær for Kinas kommunistiske parti i forbindelse med vagtskiftet i 2012. Om det kan få betydning for forholdet mellem USA og Kina må tiden vise.
Der er selvfølgelig mange, som håber, at tonen mellem verdens to største økonomier kan blive bedre, og at Joe Biden kan blive en frisk start. Således har Kinas udenrigsministerium gennem talsmanden Wang Wenbin udtrykt en opportunistisk optimisme efter Joe Bidens sejr:
”Vi tror hele tiden, at Kina og USA skal forbedre kommunikationen og dialogen, håndtere forskelligheder på basis af gensidig respekt og arbejde for en sund og stabil udvikling af de bilaterale relationer”.
Xi Jinping har endnu ikke sagt tillykke til USA’s nye præsident som mange andre stats- og regeringsledere rundt omkring i verden, men afventer tilsyneladende det retslige efterspil, anført af Donald Trumps anklager om valgsvindel. Man vil sandsynligvis ikke risikere at puste til ilden så længe Donald Trump stadig har nøglerne til Det Hvide Hus.
”Vi har noteret, at Hr. Biden har erklæret valgsejr. Vi forstår, at resultatet af det amerikanske præsidentvalg vil blive afgjort i overenstemmelse med amerikansk lov og procedurer, ” lød det tørt fra udenrigsministeriets talsmand.
Image from www.washingtonpost.com
De fleste kinesere har indstillet sig på, at rivaliseringen mellem USA og Kina vil fortsætte i mange år, og den har mange fronter. Udover ubalancen i samhandlen, er der Arktis, Afrika og teknologi, hvor Trump-administrationen har indført en række tiltag, der skal begrænse kinesiske virksomheders muligheder for at få adgang til avanceret amerikansk teknologi.
Set med kinesiske øjne handler det om, at Kinas økonomi i dette årti vil overhale USA’s som verdens største og, at kinesiske virksomheder er globalt i front inden for mange af de nye teknologier – og derfor udfordrer USA’s position i verden.
Derfor satser den kinesiske regering i sin næste femårsplan på at gøre Kina mere selvforsynende og mindre afhængig af især USA, men også af Europa, som er Kinas vigtigste handelspartner og også har kaldt Kina en systemisk rival.
Den gode nyhed er, at Joe Biden har lagt op til, at der er områder, hvor Kina og USA kan samarbejde. Herunder om klima og sundhed. Det vil få enorm betydning for hele verden, da Kina og USA er verdens to største CO2-udledere. Men det er lettere sagt end gjort i en tid, hvor rigtig mange politikere i begge lejre i USA mener, at man skal vende ryggen til Kina og droppe alle former for samarbejde.
Under alle omstændigheder er der håb for, at fremtiden bliver en lille smule mere forudsigelig med Joe Biden i Det Hvide Hus, og det er der mange, som glæder sig over.