Kinas digitale valuta kan blive en gamechanger

 

Den kinesiske centralbank er i fuld gang med at teste verdens første officielle digitale valuta, som ventes at blive lanceret i løbet af 2021. Der er god grund til at holde øje med udviklingen, for den nye valuta har potentiale til at disrupte det internationale handelssystem og ikke mindst bankerne.

digital-currency-banner2.png

Da den kinesiske regering for tre år siden pludselig bandlyste handlen med kryptovalutaer som Bitcoin, fik mange det indtryk, at den kinesiske regering ikke bryder sig om virtuelle valutaer. Men det er langt fra tilfældet. Det handler om kontrol, som er afgørende for Kinas kommunistparti, og Bitcoin er i sin natur ukontrollerbar.

Den kinesiske centralbank kan dog sagtens se perspektiverne i kryptovalutaer og den bagvedliggende blockchainteknologi og har arbejdet målrettet på udviklingen af en digital udgave af Yuan siden 2014.

Det er i sig selv ikke bemærkelsesværdigt, for ifølge BIS Research, som er ejet af 63 centralbanker, inklusiv den danske, undersøger 80 pct. af verdens centralbanker i disse år mulighederne for at udvikle egne digitale valutaer. 10 pct. af dem er i gang med at køre pilotprojekter, men alt tyder på, at Kina bliver den første store økonomi, som lancerer en digital møntfod.


Vigtigt at komme først

Det er vigtigt for Kina at komme først, fordi det kan give et boost til planen om at gøre Yuan til en ny international reservevaluta og dermed udfordre dollarens dominans i verden. Det er blevet endnu vigtigere for Kina på grund af handelskrigen med USA, som kan risikere at udvikle sig til en regulær ny kold krig.

Mange centralbanker fik pludselig travlt, da Facebook lancerede sin egen digitale møntfod i sommeren 2019. Den hed oprindeligt Libra og mødte stor modstand. Nu går den under navnet Diem og ventes at blive lanceret i løbet af 2021.

libra.png

EU i tænkeboks

Den europæiske centralbank har endnu ikke besluttet, om euroen skal føres ind i den digitale tidsalder, men regner med at træffe en afgørelse til april. Den amerikanske centralbank bekræftede sidste sommer, at den er begyndt at forberede sig. Indtil videre er Sverige et af de vestlige lande, som er helt i front med planer om at lancere en virtuel krone i 2022.

Der er ikke offentliggjort en officiel tidsplan, men Kina ventes at lancere den nye digitale valuta i løbet af 2021 og i hvert fald inden værtskabet for Vinter-OL i Beijing i februar 2022.


Hvordan virker den digitale Yuan?

De nye digitale penge bliver udstedt af Kinas centralbank og leveret til kinesiske banker og andre operatører. Almindelige borgere kan konvertere pengene på deres bankkonto til digitale penge og indsætte penge i banken fra deres digitale pengepung.

I modsætning til mobilbetalinger med Alipay eller Apple Pay, kræver den digitale Yuan ingen bank som mellemled. Derudover kan man sågar lave overførsler offline ved at holde to telefoner tæt sammen.

Det betyder, at det pludselig bliver gratis at lave betalinger og overførsler og, der ikke længere er behov for bankerne til de formål, hvilket på sigt vil udfordre store dele af den finansielle sektor.


Pengene kan kodes til bestemte formål og tidsperioder

Det mest banebrydende er nok, at de digitale penge kan programmeres, således at de kun kan anvendes til bestemte formål i en bestemt tidsperiode. Det giver den kinesiske centralbank et helt nyt pengepolitisk værktøj, som vil give mulighed for at stimulere økonomien langt mere præcist.

Det vil også gøre det lettere at bekæmpe hvidvask og korruption for eksempel i forbindelse med infrastrukturprojekter, hvor pengene ikke altid går til de rigtige formål.

Det så man i praksis, da centralbanken sidste år gennemførte pilotprogrammer i blandt andet Zhejiang-provinsen, hvor tusindvis af borgere modtog en digital voucher med de nye penge, som udelukkende kunne anvendes i bestemte lokale supermarkeder i en bestemt periode.

I øjeblikket bliver der gennemført pilotprojekter i store byer som Beijing og Shanghai, hvor de ansatte på et lokalt hospital kan bruge de nye digitale penge i kantinen.


Kontantløst samfund?

Springet bliver ikke så stort for kineserne, som det bliver for amerikanere eller for os europæere, når vi på et tidspunkt skal til at bruge digitale penge. Kina er i forvejen et næsten kontantløst samfund, og 86 pct. af alle betalinger i landet, foregår allerede digitalt og mobilt via blandt andre Alipay og We Chat Pay.

Det foregår som regel ved at scanne en QR-kode, eller man kan vælge at betale med sin tommelfinger eller håndflade eller sit ansigt.

Alipay-QR-codes.png

Antallet af hævemaskiner i Kina faldt sidste år fra 14,7 millioner til 1, 08 millioner, hvilket vidner om et forsvindende lille behov.

Den nye valuta kommer til at erstatte mønter og pengesedler, men der går angiveligt lang tid inden, de fysiske penge forsvinder helt. Der er stadig en gruppe ældre kinesere, primært på landet, som endnu ikke er blevet en del af Kinas digitale økonomi. Ikke nødvendigvis på grund af fattigdom, men i højere grad på grund af manglende evner til at bruge pinyin, som er det officielle lydskriftssystem, der bruges til at skrive på computer eller telefon.


Er du interesseret i at vide mere om Kinas nye digitale valuta, kan jeg anbefale et spændende arrangement med to af verdens førende eksperter på området her.


Data og kontrol

Lanceringen af en digital møntfod handler også om kontrol, for det er et faktum, at de kinesiske tech-giganter som Alibaba Group og Tencent, der står bag Alipay og We Chat Pay, ved mere om kineserne end kommunistpartiet.

Med den nye digitale valuta bliver det kort sagt lettere for den kinesiske regering at overvåge befolkningen og dermed bevare kontrollen over de 1,4 milliarder kinesere.

Det er heller ikke utænkeligt, at den digitale møntfod bliver koblet sammen med Kinas berygtede sociale pointsystem, som er ved at blive implementeret.


Hvordan vil den påvirke resten af verden?

Der er ingen tvivl om, at Kinas digitale valuta vil få store konsekvenser for hele det internationale handels- og kapitalsystem. Ikke mindst fordi Kina er den vigtigste samhandelspartner for en lang række lande og det største marked for en lang række produkter.

Det vil være attraktivt for mange virksomheder og lande at anvende den kinesiske valuta fremfor dollar, som vil gøre lettere, billigere og hurtigere at overføre penge internationalt.

Det betyder, at Kina vil udfordre det såkaldte SWIFT-system, som i dag anvendes til internationale overførsler, men koster penge at anvende og kan tage flere dage. Den kinesiske centralbank har ganske vist lige indgået et joint venture med SWIFT, men det skal man ikke lade sig narre af. Det handler sandsynligvis om, at Kina gerne vil have adgang til nogle af de teknologier, som SWIFT anvender.

Det vækker stor bekymring i USA, hvor man hidtil har kunne udnytte SWIFT-systemet i forbindelse med økonomiske sanktioner mod bestemte lande eller personer.

Desuden er mange eksperter bekymrede over håndteringen af persondata og sikkerheden generelt. Når alt kommer til alt, handler det om tillid og risiko.


Inklusion og globalisering

Der er dog ingen tvivl om, at især udviklingslande og de 1,7 milliarder mennesker i verden, som ifølge Verdensbanken ikke har en bankkonto, pludselig vil få nye muligheder.

Desuden ventes Kina at opfordre andre lande til at anvende den samme teknologi, når de udvikler deres egne digitale valutaer. Det vil betyde, at Kina kan være med til at udvikle et alternativt internationalt betalingssystem, som bliver anført af Kina og ikke USA.

Det gælder især de mange lande langs Kinas nye silkevej, der skal binde Kina og Europa sammen via ny infrastruktur, handel og samarbejde.

Det er et kæmpe prestigeprojekt for Kinas leder Xi Jinping, som håber, at de mange kinesiske investeringer kan bane vejen for nye politiske alliancer og blød magt. Xi har efterhånden mange gange cementeret Kinas rolle som talerør for verdens udviklingslande på den globale scene, senest i en tale på dette års Davos-topmøde. Her lovede han blandt andet, at Kina vil arbejde for at sikre vacciner til verdens fattigste.

Se også arrangement om Kinas nye digitale valuta her.

 
Christina Boutrup