Kunstig intelligens kræver agile politikere

Det er velkendt, at Europa halter efter USA og Kina, når det gælder kunstig intelligens. Men Europa skal spille en langt større rolle i de kommende år. Derfor skal det være både lettere og mere sikkert at anvende fremtidens olie – big data - i EU. Det er hovedbudskabet i den nye data strategi for Europa, som ledende næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager præsenterede i Bruxelles tidligere på ugen.

Ambitionen er god. Men hvis det skal lykkes, kræver det store ændringer i måden, europæiske politikere tænker og arbejder. Der er kort sagt brug for langt mere agile politikere, som har antennerne ude og er i stand til at justere og tilpasse lovgivningen i takt med den hastige teknologiske udvikling.

Baggrunden for EU’s nye data strategi er blandt andet, at Margrethe Vestager og mange andre er trætte af, at vi europæere i høj grad er overladt til de store amerikanske platforme, som spinder guld på at suge data ud af europæiske forbrugere og derefter forsøger at manipulere vores adfærd og holdninger. Uden at betale lokal skat.

Som jeg forklarede til TV2 Business onsdag, så bliver Kina ofte fremhævet som skræmmeeksemplet på, hvordan brugen af kunstig intelligens kan krænke menneskerettigheder for eksempel gennem ekstrem overvågning af borgere. Det er naturligvis vigtigt at tale om, men det er også vigtigt, at europæiske beslutningstagere anerkender det faktum, at Kina i dag er totalt overlegen, når det handler om den praktiske anvendelse af kunstig intelligens i bred forstand.

Det gælder for eksempel robotassistenter, der retter opgaver i skolerne, dronelevering og robotlægeklinikker , som absolut ikke handler om uhyggelig overvågning, men om akut mangel på arbejdskraft i mange brancher. Kina står nemlig overfor den samme demografiske udfordringer, som vi kender i Europa, og det er årsagen til, at den kinesiske regering satser så massivt på kunstig intelligens.

Her er tale om en alvorlig blind vinkel blandt europæiske beslutningstagere, og det er stærkt bekymrende, for det gælder om at lave strategier på et oplyst grundlag. Til trods for, at kinesiske virksomheder sætter nye standarder inden for brugen af kunstig intelligens, hænger alt for mange fast i det forældede billede af Kina som verdens fabrikshal.

For eksempel forklarede P1 Orientering i forbindelse med offentliggørelsen af EU’s nye digitale strategi, at ”amerikanerne dominerer med alle de her tech-giganter som Google, Facebook og Amazon, og kineserne laver alle de her dimser, vi bruger”.

Du kan høre indslaget her ca. 56 min. inde i programmet.

Det kunne ikke være mere forkert. Det er selvfølgelig korrekt, at Kina står for langt størstedelen af verdens produktion af elektronikudstyr, men kinesiske virksomheder er helt i front inden for blandt andet stemmegenkendelse og objektgenkendelse, og den kinesiske platform Tik Tok var en af de mest downloadede i hele verden sidste år. Hvorfor? Fordi Tik Toks algoritme er langt mere avanceret end You Tubes og giver brugerne præcis det indhold, de er interesseret i.

Årsagen til, at udviklingen går så hurtigt i Kina er blandt andet, at virksomhederne (endnu) ikke er underlagt ret mange etiske eller lovgivningsmæssige begrænsninger. Desuden har Kina verdens største befolkning og dermed verdens største guldmine af data fra 1,4 milliarder mennesker.

Men det skyldes også, at den kinesiske regering har gjort det meget attraktivt at investere på området. Således kan man få adgang til forskellige subsidier i form af skattefritagelse, billige lån og gratis husleje. Det betyder, at pengene og de skarpeste hjerner automatisk finder vej i den retning.

Alligevel er der en tendens til at glemme eller overse kinesiske teknologigiganter, som er i fuld gang med deres internationale ekspansion. I Danmark hører vi mest om kinesisk teknologi, når det handler om USA’s spionageanklager mod Huawei og uhyggeligt ansigtsgenkendelse i Xinjiang-provinsen.

Det er vigtige historier. Men det er stærkt bekymrende, at dem, der i øjeblikket træffer vigtige beslutninger på vores samfunds vegne tilsyneladende har en blind vinkel, som ofte bliver forstærket i medierne, hvor den er lige så udbredt.

Jeg har læst den netop offentliggjorte ”hvidbog” om den europæiske tilgang til kunstig intelligens, og den rummer en masse gode forslag. Kommissionen vil blandt andet igangsætte en række initiativer, der skal gøre det lettere udvinde det råstof, som skal bruges til for eksempel at udvikle fremtidens digitale transport- og sundhedssystemer. Herunder etableringen af et indre marked for data.

Men først skal forslagene gennem en høringsrunde, der løber frem til maj, og de kan først blive til virkelighed, hvis man kan blive enige i EU-parlamentet. Her kommer vi tilbage til begrebet ”agile politikere”.

Demokratiske processer tager tid, og det er godt. Men det er farligt at tro, at man kan forudse, hvilke problemstillinger, der vil opstå i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens flere år frem i tiden. Problemstillingen bliver kort omtalt i hvidbogen, som forklarer, at på grund af den hurtige teknologiske udvikling, skal der i lovgivningen være plads til at ”imødekomme yderligere udvikling”. Men Kommissionen kommer ikke med svar på hvordan.

Derfor kunne man med fordel kigge på de erfaringer, man har gjort sig i Kina og andre udviklingslande, hvor lovgivningen konstant halter bagefter. Det betyder, at politikerne jævnligt bliver tvunget til at justere og tilpasse lovgivningen situationen. Det er europæiske politikere nødt til at lære, hvis europæiske virksomheder skal undgå at drukne i bureaukrati.

I det hele taget er hvidbogen meget indadskuende og bedrevidende, hvilket kan undre, når man ved, hvor meget Europa har at lære på området. Således beskriver Kommissionen i et afsnit om ”internationale aspekter”, hvordan EU vil udvise globalt lederskab og hjælpe andre lande i kraft af de stærke europæiske værdier og lovgivningsmæssige rammer.

Det giver god mening, og jeg er ikke i tvivl om, at netop GDPR og europæiske virksomheders evne til at sætte mennesket i centrum, bliver en vigtig konkurrencefordel på sigt. Det sker allerede.

Men det første skridt imod en mere agil regeringsførelse er, at man lytter og lærer af andres erfaringer. Derfor burde Kommissionen også komme med et kvalificeret bud på, hvordan EU skal samarbejde med eller i det mindste lære af dem, som er flere skridt foran, når det gælder den praktiske anvendelse af kunstig intelligens. Også selvom det udfordrer det europæiske selvbillede.